Den 21. september 2010 lanceres Darwinarkivet, en ny undervisnings- og forskningsressource for alle med interesse for Darwins idéer i historisk sammenhæng. For første gang bliver Darwins værker på dansk samt en lang række kildetekster tilgængelige i digitalt, søgbart format. Darwinarkivet er søsterside til formidlingsportalen Evolution.dk, som blev lanceret i 2009. Darwinarkivet byder desuden på debatskabende essays, idéer til undervisningsforløb, biografier over prominente danske Darwin-debattører, og meget mere.
Åbningen af arkivet markeres på Aarhus Universitet med en åben forelæsning om Darwin og danskerne ved ph.d. Hans Henrik Hjermitslev.
Der er adgang for alle, og det foregår i Psykologisk Auditorium (lok. 105, bygning 1482) i Nobelparken, fra kl. 14.15-15.30.

Darwinarkivet er lavet af forskere fra IES@AU og studerende ved Aarhus Universitet. For mere information om lanceringsdagen og arkivet, kontakt Mathias Clasen.