De store Darwin-myter

Af Peter C. Kjærgaard

Evolutionslærens betydning Evolutionslæren danner fundamentet for vores forståelse af alt liv på jorden, som det har udviklet sig siden det opstod for omkring 4 milliarder år siden. I 1800-tallet var der mange, der talte om livets udvikling, men det var Charles Darwin, der med sin idé om ”naturlig udvælgelse” lagde grunden til den teori, vi kender og bruger i dag. Det gjorde han med bogen Om Arternes Oprindelse , der udkom i England i 1859. Den blev oversat til dansk i 1871-1872. Der er sket meget med vores viden om naturen og livets udvikling siden dengang. I dag har vi bl.a. et langt bedre kendskab til hvordan udviklingen overføres fra den ene generation til den næste. Genetikken kom først til som videnskabelig disciplin lige efter år 1900 og var i begyndelsen en stærk konkurrent til evolutionslæren. Først i 1930erne blev de to store teorier om liv forenet i den såkaldte ”neodarwinistiske syntese”. Darwin havde derfor naturligt nok ikke noget kendskab til gener. Alligevel kunne han på baggrund af sine meget omfattende studier af geologi, fossile fund, samt levende planter og dyr lave en meget præcis beskrivelse af hvordan alt levende havde udviklet sig, og samtidig komme med et bud på, hvilken mekanisme, der lå til grund for denne udvikling. Den mekanisme kaldte han ”naturlig udvælgelse” (eller ”natural selection” på engelsk).

Darwin og menneskets selvforståelse

Fordi Darwins teori handler om alt liv på jorden, handler den naturligvis også om mennesket. For Darwin var mennesket blot endnu et eksempel på, hvordan en dyreart havde udviklet sig. I den forstand var der ikke noget særligt ved mennesket. Hele den kendte historie igennem har mennesket ellers gjort alt for at beskrive sig selv, som noget helt særligt, der adskilte sig fra alt andet liv på jorden. I Bibelen f.eks. blev mennesket fremstillet som jordens og alle dyrs herre, som noget ophøjet i forhold til alt andet levende. For Darwin var mennesket bare et dyr.

Netop fordi Darwins teori ramte lige i hjertet af vores selvforståelse, fik den så stor en gennemslagskraft i samtiden. Det gjorde hurtigt Darwin kendt langt udenfor videnskabelige kredse i en sådan grad, at han hurtigt blev et af de mest kendte videnskabelige ikoner. Det har holdt sig helt til i dag. Alle har hørt om Darwin. Alle ved hvordan han ser ud. Og alle har en mening om ham. Men det er de færreste, der faktisk ved hvad han sagde og hvad hans teori gik ud på. For at finde ud af det, er det bedste man kan gøre at læse Darwin selv. Det kan man gøre her.

Darwin i det offentlige rum

Fra et videnskabeligt synspunkt er der ingen tvivl om evolutionslærens rigtighed. I laboratorier verden over bliver den brugt af tusinder og atter tusinder videnskabsfolk som grundlag for deres arbejde og er et stadigt frugtbart udgangspunkt for ny viden om naturen. Noget af det, der karakteriserer videnskabelig viden er, at den hele tiden udvikler sig. Det gælder naturligvis også evolutionslæren. Men nogle af de vigtigste grundlæggende principper blev allerede formuleret af Darwin.

Selvom den darwinistiske evolutionslære er så dybt integreret i vores videnskabelige teorier, arbejde og hverdag, så har den også et andet liv udenfor forskningsverdenen. I den offentlige debat, i populærkulturen og i alle mulige forskellige ikke-akademiske sammenhænge finder vi et væld af forestillinger, ideer og påstande om Darwin og evolutionslæren. Vi finder, med andre ord, en lang række meget udbredte ”Darwin-myter” i det offentlige rum.

Nogle gange er ”Darwin-myterne” bare udtryk for et overfladisk kendskab til, hvad evolutionslæren egentlig drejer sig om. Andre gange er de udtryk for, at Darwin selv og evolutionslæren bliver brugt i helt specifikke sammenhænge til at tjene ganske særlige formål. Det gælder blandt andet i de amerikanske retssager om ”videnskabelig kreationisme” og ”intelligent design”.

I det følgende kan du læse om nogle af de meste udbredte Darwin-myter.

De store Darwin-myter

• MYTE: Darwins teori handler om livets oprindelse

Titlen på Darwins bog Om Arternes Oprindelse (eller på engelsk On the Origin of Species ) er ofte tolket som om den handler om livets oprindelse. Det gør den ikke. Den handler om livets udvikling og hvordan de forskellige plante- og dyrearter er kommet til at se ud, som de gør. Darwin kunne ikke udtale sig om, hvordan livet var opstået. Han havde ikke noget materiale til rådighed, som kunne belyse det spørgsmål. Men det er ikke en svaghed ved teorien. Den videnskabelige erkendelse har grænser. De spørgsmål, der ligger uden for de grænser hverken kan eller bør videnskaben besvare. Den holdning, som Darwin udtrykte, kalder man videnskabelig agnosticisme – et udtryk, der blev introduceret af Darwins gode ven og kollega, Thomas Henry Huxley. I sin simpleste form går det ud på, at man i videnskaben ikke kan udtale sig om ting, man ikke har videnskabeligt belæg for. Darwin havde videnskabeligt belæg for at udtale sig om livets udvikling, ikke om livets opståen. Vi har i dag flere teorier om livets oprindelse, men vi ved stadig ikke med sikkerhed, hvordan det skete. Det vi kan konstatere – og det samme kunne Darwin – var, at det var opstået på et bestemt tidspunkt. Evolutionslæren handler om hvad der skete efter livet var opstået på jorden.

Thomas Henry Huxley var en varm fortaler for darwinismen og fandt på udtrykket "agnosticisme" i 1869. Du kan læse Huxleys definition her på engelsk.

• MYTE: Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne

Faktisk talte Darwin slet ikke om menneskets afstamning i Om Arternes Oprindelse . Men der var mange i samtiden, der på baggrund af hans ideer spekulerede over hvordan mennesket passede ind i den historie. Først mere end ti år efter Om Arternes Oprindelse udgav han bogen Om Menneskets Afstamning (eller på engelsk Descent of Man ). Det er en udbredt misforståelse, at Darwin selv skrev, at vi nedstammer fra aberne. Det gjorde han ikke. I stedet talte han om fælles afstamning og brugte billedet ”Livets træ” til at forklare det. I sidste instans har alt levende det samme udgangspunkt – den mest simple levende organisme, man kan forestille sig. Herfra forgrener jordens liv sig i et væld af grupper, arter og eksemplarer. På ”Livets træ” sidder mennesket ikke bare længere ude på samme gren, som aberne. Hver art har sin egen gren. Når man går længere tilbage i tid, kan man se hvordan nogle af de grene har samme udgangspunkt. Mennesket og chimpansen ”forgrenede” sig for ca. 4,1 millioner år siden. To millioner år før udviklede gorillaerne sig i en anden retning og vi skal hele 18 millioner år tilbage for at se hvornår orangutangerne og menneskegrenen blev opsplittet i to forskellige arter. På Darwins tid blev Orangutangerne ofte fremstillet som vores nære slægtninge, bl.a. i zoologiske haver. Det er rigtigt, at vi er i familie med aberne – som vi er i familie med alt liv på jorden. Men vi er ikke en videreudvikling af de ”menneskeaber” eller primater, vi kender i dag.

Darwins første tegning af "Livets træ" (1837). Se hans beskrivelse i Om Arternes Oprindelse her på dansk eller engelsk.

• MYTE: Darwin tog til Galápagosøerne, studerede finkernes næb og opdagede evolution

Denne historie var slet ikke kendt på Darwins egen tid. Faktisk opstod den først i 1930erne, da man fejrede 100-året for Darwins besøg på øerne. Det er rigtigt, at han besøgte Galápagosøerne under sin jordomrejse med HMS Beagle. Det er også rigtigt, at han indsamlede forskellige finketyper. Men det er ikke rigtigt, at de omgående fik ham til at tænke på evolution med naturlig selektion. Faktisk var han hverken særlig omhyggelig med at registrere finkerne eller i det hele taget studere dem. Det var først efter, at han var vendt tilbage til England, at en kollega fik orden på samlingen og henledte Darwins opmærksomhed på finkernes forskellige kendetegn. Der var mange andre ting, der fik Darwins tanker ind på evolution. Han indsamlede et imponerende materiale fra geologi, palæontologi, zoologi og botanik fra hele verden, som han studerede og sammenlignede med hvad andre forskere havde indsamlet og beskrevet. Alt det materiale viste tegn på, at udviklingen havde nogle helt bestemte fællestræk – i dag siger vi, at der var tale om konvergerende bevismateriale. Det fik i sidste instans Darwin til at tænke i evolutionsbaner. Ideen opstod altså på baggrund af et langvarigt studium af et meget omfattende materiale. Nu manglede han så bare en mekanisme, der kunne forklare det. Den fandt han i ”naturlig selektion”. Finkehistorien er blevet så populær, fordi den er simpel og bekræfter det udbredte billede af videnskabens udvikling som resultat af den geniale forskers pludselige aha-oplevelse. Sådan er det sjældent og sådan var det slet ikke for Darwin.

Du kan læse om Darwins indtryk af Galápagosøerne her på dansk eller engelsk.

• MYTE: Darwin fandt på slagordet ”survival of the fittest” – den stærkestes overlevelse – for at markedsføre sin teori

Det var den politiske filosof, Herbert Spencer, der som den første brugte begrebet ”survival of the fittest” i sin bog Biologiens Principper , der udkom i 1864. Spencer brugte det som metafor for Darwin begreb om ”naturlig udvælgelse”. Darwin var aldrig helt tilfreds med begrebet, men kunne godt se, at det havde nogle enkelte fordele. Blandt andet så kunne folk komme til at tænke på en bevidst indgriben med Darwins eget begreb ”naturlig udvælgelse”. Og det var der slet ikke tale om. På den anden side kom slagordet også til at simplificere processen og mekanisme i en sådan grad, at folk fik en forkert opfattelse af hvordan livets udvikling foregik. Darwins teori byggede på held, tilfældighed, dygtighed, osv., hvor det statistiske element er afgørende. Der var med andre ord tale om et væld af faktorer i arternes udvikling, der ikke kunne reduceres til, at det altid var den stærkeste, der ville overleve. Darwin overtog Spencers begreb som et synonym til ”naturlig udvælgelse” i 5. udgaven til Om Arternes Oprindelse , der udkom i 1869. Den danske oversættelse kom for første gang i 1871-1872. Her blev J.P. Jacobsens oversættelse af "survival of the fittest" til "den mest Skikkedes Bliven ilive". Det er næsten umuligt at forstå i dag. Darwins egen tolkning af begrebet var, at det drejede sig om den bedst tilpassedes overlevelse, ikke den stærkeste. Det er også vigtigt at huske på, at selv det allerbedst tilpassede individ kunne være uheldig at blive spist af et større dyr, få et klippestykke i hovedet eller omkomme på anden vis. Evolutionen giver med andre ord ingen garantier. Det er en statistisk teori.

Darwin brugte først udtrykket "survival of the fittest" i 5. udgaven af Om Arternes Oprindelse . Du kan læse siden, hvor han henviser til Spencer her på dansk eller engelsk.

• MYTE: Darwin var en ateist, der kun var ude på at rydde religion af vejen

Mange har set evolutionslæren som et angreb på religion, hvor kampen skulle stå mellem Gud og Darwin. Det er en udbredt fejltagelse, at Darwin var ude på at skade religion og religiøs tro. Hans arbejde handlede om at forstå jordens liv på et videnskabeligt grundlag. Det havde nogle konsekvenser for f.eks. jordens alder, som på baggrund af en bogstavelig læsning af Bibelen blev sat til 6.000 år. Der var brug for millioner af år for evolutionen at virke. Men det var ikke Darwin, der introducerede den gamle jord. Det var almindeligt anerkendt blandt videnskabsfolk i 1800-tallet, at jorden var millioner år gammel. Uenigheden drejede sig blot om hvor mange millioner år det drejede sig om. Her var Darwin altså på linie med sine samtidige kolleger. Men han er ofte blevet udskældt som netop den person, der gjorde op med den bogstavelige læsning af Bibelen. Tro blev imidlertid anset for et personligt anliggende. Det vigtige for Darwin – og for videnskabsfolk i øvrigt på dette tidspunkt – var, at videnskab og religion ikke blev blandet sammen. Man kunne sagtens mene evolutionslæren var rigtig og stadig tro på Gud. Det var der mange, der gjorde – og det er der stadig mange, der gør. Darwin havde selv en religiøs opvækst og var i færd med at uddanne sig til præst i på Universitet i Cambridge, da han drog ud på sin jordomrejse med HMS Beagle. Hans personlige tro kom til at betyde mindre og mindre for ham gennem livet. Det afgørende er i denne sammenhæng, at hans arbejde ikke var et angreb på religion og at Darwin aldrig selv brugte evolutionslæren til det formål. Det har dog ikke forhindret andre i at gøre det.

Darwin ses her som en, der spreder overtroens skyer og er en trussel mod kirken. Sådan blev han allerede af nogen opfattet i sin samtid, både af tilhængere og modstandere. Darwins teori handlede imidlertid om videnskab - ikke religion. De to ting skulle holdes adskilte, mente Darwin selv.

Yderligere læsning

Jørn Madsen, Livets udvikling: 4 milliarder års evolutionshistorie A-Å (Gyldendal 2006). Bogen har et nyttigt kapitel om vores aktuelle kendskab til livets udvikling og fungerer som opslagsværk om evolutionshistorien.

Peter C. Kjærgaard, ”Religion i en videnskabelig verden: Hverdagens videnskab – hverdagens religion”, i Henrik Brandt-Pedersen og Hans Hauge (red.), Gud efter Grosbøll (Anis 2005), side 121-148. Kapitlet handler blandt andet om forholdet mellem evolutionslæren og kreationismen/intelligent design.

Billederne med indbyggede links er bragt med tilladelse fra The Complete Work of Charles Darwin Online, University of Cambridge.

© Darwin i Danmark (www.darwin.au.dk), Aarhus Universitet