Darwins private papirer | Darwin-notat i Århus: Darwin i Danmark har for første gang offentliggjort et notat, som har ligget på Statsbiblioteket i Århus siden 1927. Fragmentet blev doneret til Statsbiblioteket af overlæge Victor Albeck. Overlæge Albeck havde oprindeligt modtaget notatet fra Charles Darwins søn George H. Darwin, under et besøg i Danmark i 1902. Anledningen var en geodætkongres i København, hvor Victor Albecks svigerfar, generalløjtnant Zachariae, var vicepræsident. Da Darwins kone blev syg under kongressen, tilkaldte generalløjtnant Zachariae sin svigersøn, Victor Albeck. George Darwin var meget taknemmelig, men da Albeck frabad sig honorar, fik han i stedet et eksemplar af bogen Life of Charles Darwin . Med denne bog fulgte desuden det omtalte notat, en tak, samt en lille beskrivelse af, hvordan Charles Darwin arbejdede. |  | | Figur: Darwins notat fra Statsbiblioteket i Århus | Hvordan Darwin arbejdede: I denne beskrivelse kan man læse, at Darwin altid lavede en grov skitse af sine ideer. Disse grove skitser blev efterfølgende rettet og redigeret, indtil der til slut lå et færdigt resultat, som var klar til at gå i trykken. Som regel smed Darwin sine grundskitser ud, men da sønnen George havde brugt bagsiden af dette specifikke notat til et regnestykke, blev det frelst, og findes derfor den dag i dag. Notatet fra Århus Statsbibliotek er således lidt af en sjældenhed. Mere specifikt handler notatet om kødædende planter (almindelig soldug, Drosera rotundifolia ). Almindelig soldug lokker insekter til med sine lange røde hår, men når et insekt lander på planten, vil det sidde fast. Planten lukker sig herefter omkring byttet og fordøjer det. Darwin vurderede, at kødædende planter nødvendigvis måtte være i stand til at afgøre om en given irritation var et byttedyr eller en tilfældig påvirkning.
Det var Darwins tanke, at evolutionen burde fremme individer, der kun brugte energi på af fordøje byttedyr og ikke andre påvirkninger som regnvand og omkringstående græs. For at efterprøve sin teori, udsatte Darwin metodisk kødædende planter for forskellige påvirkninger, og noterede efterfølgende hvor længe de holdt sig lukket.
Mere specifikt skriver Darwin i notatet: | | ”The excitement thus caused by the solution of sugar acts for a much longer time on the sensitive filaments than a mere touch. Of the thin leaves which had been immersed for a short time in the solution and then washed by a syringe inserted between the lobes, one reexpanded after two days; a second after seven days; and the third not until nine days had elapsed. Whereas after a simple touch a leaf reexpands, as we shall hereafter see, within about twentyfour hours. The leaf on which a drop of the solution …” | | Kort fortalt forsøger Darwin her at udsætte en række kødædende planter for to forskellige påvirkninger. 3 planter bliver dyppet forsigtigt i en sukkeropløsning (og sukkeropløsningen bliver efterfølgende vasket væk med en sprøjte), mens en række planter blot bliver prikket.
Darwin bemærker, at planterne der fik en sukkeropløsning forblev lukket i 2 - 9 dage, mens planterne der bare blev prikket kun holdt sig lukket i op til 24 timer.
Da Darwin vasker planterne, der blev dyppet i sukkervand, sikrer han sig, at de ikke bliver løbende påvirket. At de holder sig lukket må derfor betyde, at de kunne mærke, at dette var en interessant påvirkning. I modsætning hertil har Darwin sin reference-gruppe, der modtog en meget uinteressant påvirkning, og følgelig åbnede sig hurtigt igen. Darwins teori viste sig at være rigtig. Fra notat til publikation: Undersøgelserne, som der henvises til i notatet, blev senere offentliggjort i Darwins bog Insectivorous Plants (Kødædende Planter) fra 1875. Heri kan man læse at (s. 293 - 294): | | “The immersion of leaves in a solution of sugar affects them for a much longer time than does an immersion in water, or a touch on the filaments; for in these latter cases the lobes begin to re-expand in less than a day. On the other hand, of the three leaves which were immersed for a short time in the solution, and were then washed by means of a syringe inserted between the lobes, one re-expanded after two days; a second after seven days; and the third after nine days. The leaf which closed, owing to a drop of the solution having adhered to one of the filaments, opened after two days.“ | | Der er ingen tvivl om, at det er notaterne fra Århus der ligger bag denne passage. Hvis du selv kunne tænke dig at gå på opdagelse i Darwins notater, kan du finde langt mere på The Complete Work of Charles Darwin Online.  Figur: Udsnit af Darwins første tanker om evolution fra 1842 | Darwins manuskripter: Kunne du tænke dig at vide hvad Emma Darwin serverede hjemme i Down House? Nu har du muligheden for at læse det. På The Complete Work of Charles Darwin Online har du nu gratis adgang til en samling af Darwins skitser og manuskripter. Samlingen stammer fra Cambridge University Library, og består af næsten 90.000 fotografier (dækkende omkring 20.000 skrifter af varierende længde og indhold). Blandt manuskripterne vil du kunne finde Darwins første skriblerier om det der senere udviklede sig til hans teori om evolution. Darwins noter fra tiden på HMS Beagle og Emma Darwins kogebog er andre eksempler på manuskripter, som er blevet gjort gratis tilgængelige for offentligheden. De mange tekster blev første gang præsenteret for Cambridge Univerity Library i 1942. Efter 2. Verdenskrig blev de overbragt til biblioteket af Darwin-familien og the Pilgrim Trust. Teksterne har siden ligget på Cambridge University Library, men fra 17. april 2008, er de blevet gjort tilgængelige for alle med adgang til internettet. De offentliggjorte notater er en guldgrube for interesserede, med rig mulighed lære meget mere om manden der lagde en af de vigtigste hjørnesten i naturvidenskabens historie. | Nogle af højdepunkterne i manuskriptsamlingen er: Du kan naturligvis også vælge at søge i hele kataloget Læs Darwin i Danmarks pressemeddelelse |
