Ofte stillede spørgsmål:

Du kan her læse vores svar på en række ofte stillede spørgsmål:

1. Hvad gik Darwins teori ud på?
2. Hvilken forskel gjorde Darwin?
3. Hvordan blev Darwins teorier modtaget i hans samtid, og hvordan opfattes hans teorier i dag?
4. Hvad beskæftiger I jer med på Darwinprojektet?

Har du andre spørgsmål, skal du være fri til at skrive til os. Vi vil gøre vores bedste, for at svare dig hurtigst muligt!

1 . Hvad gik Darwins teori ud på?

Darwin beskæftigede sig med livets udvikling. Titlen på hans hovedværk Om Arternes Oprindelse hentyder til, at Darwins teori gør rede for, hvordan de dyrearter vi finder i naturen i dag, er kommet til at se ud som de gør gennem en udviklingsproces, der har strakt sig over milliarder af år. Denne udviklingsproces kalder vi ’evolution’, og Darwins teori er derfor blevet kendt som evolutionsteorien.

Evolutionsteorien er altså en teori om, hvordan livet har udviklet sig fra simple organismer til den rigdom af liv, vi ser i dag. Den siger ikke noget om, hvor de simple organismer kom fra. Det er der selvfølgelig mange forskere, der har spekuleret over, men Darwin beskæftigede sig ikke selv med dette spørgsmål.

Ifølge Darwin fungerer evolution gennem tre vigtige mekanismer:

1. Variation  
2. Naturlig selektion
3. Nedarvning

Variation (A) vil sige, at enhver organisme (dyr eller plante) er unik, alle organismer varierer. Nedarvning (C) vil sige, at selvom enhver organisme er unik, er de fleste af dens træk nedarvet fra dens forældre, og de fleste af dens træk vil ligeledes nedarves til dens eget afkom. Naturlig selektion eller naturlig udvælgelse (B), er den mekanisme, som også er blevet kendt som ”survival of the fittest” (=den bedst tilpassede overlever). Naturlig selektion betegner alt, der har indflydelse på hvilke organismer, der overlever længe nok til, at de når at reproducere sig selv (der kan f.eks. være tale om at en fugl, der er født med større vinger end de andre i flokken, har lettere ved at slippe væk fra rovdyr, men der kan også være tale om sygdomme eller fødeknaphed, der bevirker, at nogle individer dør, mens andre overlever).

En stor mængde af de dyr og planter, der bliver til hvert år, dør. Statistisk set vil nogle af dem have større chancer for at overleve, fordi de har forskellige fordele (måske en særligt brunlig fjerdragt, der gør, at rovdyr har svært ved at se dem i græsset) og disse dyr og planter vil give deres særlige karakteristika (for eksempel den brune fjerdragt) i arv til deres afkom, der så igen vil have en fordel, i det Darwin kaldte ”kampen for overlevelse”, og dermed have en forholdsvis større chance for at overleve længe nok til selv at nå at få afkom. Denne ”naturlige udvælgelse” mente Darwin kunne forklare hvorfor vi i dag ser, at dyr og planter omkring os er så godt tilpassede til deres omgivelser (for eksempel, at fugle, der lægger æg i reder på heden, har en brun fjerdragt, så de ikke kan ses) – de utilpassede har større risiko for at dø, inden de når at få afkom.

Tilbage til start

2 . Hvilken forskel gjorde Darwin?

Længe før Darwin diskuterede man forskellige evolutionsteorier, og på Darwins tid havde mange videnskabsfolk allerede en opfattelse af, at dyr og planter havde udviklet sig op igennem tiden. Darwin var altså ikke den første, der introducerede ideen om evolution, men han var den første, der beskrev den mekanisme (naturlig selektion), som bevirker, at arterne udvikler sig. Darwin iagttog og indsamlede dyr og planter fra hele kloden og kombinerede viden hentet fra en lang række naturvidenskabelige discipliner såsom geologi, zoologi og botanik i én teori. Det var dette brede fundament, der gjorde evolutionslæren så overbevisende, at forskere indenfor alle de førnævnte discipliner var nødt til at forholde sig til den. For første gang nogensinde forsøgte én teori at forklare fænomener, der blev observeret indenfor så mange forskellige discipliner. I dag forekommer disciplinerne ikke at være synderligt forskelligartede, men det er netop takket være Darwins evolutionsteori, at vi anser dem for at være så nært beslægtede.

Darwins evolutionsteori bidrog også med et nyt syn på menneskets oprindelse. Ifølge evolutionsteorien har mennesket udviklet sig på lige fod med alle andre dyr og eftersom alle dyr i sidste ende stammer fra et enkelt, eller nogle ganske få simple organismer, så er mennesket i slægtskab med slanger, mus og aber, og med alle andre dyr vi ser omkring os. Det er en hyppig misforståelse, at Darwin skulle have påstået, at mennesket nedstammer fra aberne. Det er ikke tilfældet. Darwin sagde, at mennesket og aberne nedstammer fra samme fælles forfader. Og hvis man går endnu længere tilbage i tid nedstammer denne forfader fra den samme forfader som slanger nedstammer fra osv. Mennesket har altså ikke udviklet sig fra aben, men aber og mennesker har udviklet sig fra samme forhistoriske væsen - i hver sin retning. Se også Darwin-myter

Tilbage til start

3 . Hvordan blev Darwins teorier modtaget i hans samtid, og hvordan opfattes hans teorier i dag?

Darwin skrev sine bøger i et sprog, der var læseligt for alle, og hans teori blev derfor læst af både videnskabsfolk, præster og ganske almindelige borgere. Da Darwins bøger udkom, var der fra begyndelsen meget opmærksomhed omkring dem. På trods af at evolutionsteorien ret hurtigt blev en anerkendt teori og i dag er accepteret indenfor alle videnskabelige kredse, vakte den en del debat umiddelbart efter udgivelsen. Darwin var på dette tidspunkt en internationalt anerkendt naturforsker og naturforskere over hele Europa læste bøgerne og forholdt sig til den teori Darwin fremsatte. Mange videnskabsfolk syntes, at Darwins evolutionsteori var spændende og interessant, men at den var for spekulativ og ikke kunne efterprøves empirisk, det vil sige gennem observationer i naturen eller forsøg i laboratoriet, hvorfor de ikke anså den for at være ”rigtig” naturvidenskab. Andre videnskabsfolk støttede op om Darwins teori; de mest kendte er Thomas Henry Huxley i England, Ernst Haeckel i Tyskland og J. P. Jacobsen i Danmark (J. P. Jacobsen oversatte nogle af Darwins værker til dansk og er i øvrigt en kendt forfatter).

Konservative grupper beskyldte darwinismen for at være materialistisk, idet den ikke tog højde for menneskets åndelige egenskaber, men placerede mennesket på linje med dyrene, og debatterne om darwinismen spredte sig til det politiske miljø, hvor sociologen Herbert Spencer blev ophavsmand til socialdarwinismen.

I kirkelige kredse opstod der debat om evolutionslærens forhold til Bibelen, hvori man kunne læse, at mennesket var hævet over dyrene og ikke, som evolutionsteoriens fortalere påstod, havde udviklet sig på lige fod med dem. Evolutionslæren forudsatte et umådeligt tidsspan for livets eksistens, som slet ikke stemte overens med konservative teologiske kredses bogstavelige læsning af Bibelen, der indebar, at Jorden ikke kunne være meget mere end 6000 år gammel. For Darwin var der dog ikke nogen modsætning mellem kristendom og evolution. Han mente, som Thomas Henry Huxley, at religion og naturvidenskab kunne eksistere side om side, så længe de ikke overskred grænserne for, hvad de med rette kunne udtale sig om. Om Gud eksisterer eller ej, var ikke et spørgsmål videnskaben kunne – eller skulle – besvare. For Darwin og hans samtidige støtter, var evolutionsteorien fuldt ud forenelig med en kristen tro.

Den måske mest kendte debat, der opstod i kølvandet på udgivelsen af Darwins teorier, var diskussionen mellem Darwins støtte Thomas Henry Huxley og biskoppen Samuel Wilberforce. Der findes utallige historier om denne debat, og det er derfor næsten umuligt at skelne myte fra virkelighed. Den populære gengivelse af debatten (som nok ikke holder sig 100 % til sandheden) lyder omtrent således:

Under et møde i British Association for the Advancement of Science , opstod en debat mellem Huxley og Wilberforce, hvori Wilberforce (på baggrund af den klassiske misforståelse af Darwin – at mennesket skulle nedstamme fra aberne) spurgte Huxley om, hvorvidt han ville foretrække at nedstamme fra en abe på sin mors eller sin fars side? Hertil svarede Huxley, at han langt hellere ville nedstamme fra en abe end fra en biskop, der benyttede sin høje position til at bringe latterlighed ind i en videnskabelig diskussion. Sådan forlyder det altså, at Wilberforce blev sat på plads. Alligevel mente en stor del af de tilstedeværende i salen, at det var Wilberforce, der havde vundet debatten.

Evolutionsteorien er naturligvis blevet videreudviklet siden Darwins tid og den anses i dag for at være en af de mest succesfulde teorier nogensinde. Biologien opstod først med evolutionsteorien og moderne biologi er funderet på 1930’ernes syntese mellem darwinisme og genetik. Alt hvad biologer beskæftiger sig med tager udgangspunkt i evolutionsteorien. Alt hvad vi ved om dyre- og plantelivet i dag, bygger på evolutionsteorien. Størstedelen af forskningen indenfor bakterier, virusser, epidemier og forskellige former for sygdomme bygger også på evolutionsteorien, ligesom vores forståelse af genetik og arvelighed og dermed også arvelige sygdomme. Hvis vi ikke havde evolutionsteorien ville faget biologi ikke eksistere, og lægevidenskaben, som vi kender den i dag, ville se meget anderledes ud.

I Darwins samtid blev evolutionslæren debatteret såvel i, som uden for det videnskabelige samfund, mens der i dag er en generel accept af evolutionsteorien. Inden for biologien debatteres evolutionens forløb og de nærmere detaljer ved naturlig selektion løbende, hvilket er en naturlig del af den videnskabelige praksis, men ingen seriøse forskere sætter i dag spørgsmålstegn ved, om der har fundet en evolution sted; at dyre- og plantelivet har udviklet sig, er der generel enighed om. I dag opstår debatter om evolutionslærens gyldighed udelukkende udenfor det videnskabelige samfund, særligt blandt fundamentalistiske muslimer og – kristne, der ikke anerkender evolutionsteorien, eller blandt fortalere for intelligent design. 

Tilbage til start

4 . Hvad beskæftiger I jer med på Darwinprojektet?

Darwin i Danmark er et forskningsnetværk, der består af en række studerende og ph.d.-studerende fra forskellige institutter ved Aarhus Universitet og ledes af lektor Peter C. Kjærgaard fra Afdeling for Idéhistorie. Der er to grene i Darwin i Danmark: Dels en formidlingsgren, der skal oplyse om Charles Darwin og evolutionsteori og dels en forskningsgren, der undersøger den danske reception af darwinismen, altså evolutionslærens spredning i dansk kulturliv – historisk og aktuelt. Formidlingen består først og fremmest i arbejdet med at få lagt alle førsteudgaverne af de oprindelige oversættelser af Darwins værker på nettet. Derudover sørger vi løbende for, at vittighedstegninger, omtaler af Darwins teori samt anmeldelser af og reklamer for Darwins værker bliver lagt ud på nettet, så alle har fri adgang til dem. Det vil først og fremmest dreje sig om materiale fra perioden frem til 1909 (100-året for Darwins fødsel og 60 års jubilæum for den engelske udgivelse af Om Arternes Oprindelse ). Men formidlingen består også i andet end arbejdet med at gøre tekster tilgængelige. Vi holder foredrag, skriver artikler og introduktioner til Darwins værker, besvarer spørgsmål, der rettes til os via email (link) og fungerer som faglige konsulenter på børnebøger, undervisningsmateriale m.m.. Et af hovedformålene med formidlingen er at aflive de mange myter, der florerer omkring Darwin og darwinismen, og at bidrage med et historisk perspektiv, der kan nuancere de mange debatter om evolutionsteori.

Darwin i Danmark er således en kombination af studier, forskning og formidling.

Som noget helt nyt har vi oprettet en side, hvor man løbende vil kunne finde information om det nyeste indenfor forskning i evolution både i og uden for det naturvidenskabelige område.

Tilbage til start